Praktiske Informationer

Praktiske informationer


HUSK AT I KAN BESTILLE
Slutrengøring (pris efter m2)
Sengelinned: Dkr. 65,- pr. sæt/uge
Barneseng/højstol: Dkr. 65,- pr. uge/stk.
Trækvogn: Dkr. 65,- pr. uge/stk.
De bestilte ting udleveres sammen med nøglen
ved ankomsten på kontoret i Ulfborg og returne
res samme sted ved afrejse.


BETALING
Danske kunder vil sammen med lejebekræftelsen
få tilsendt et indbetalingskort, udenlandske gæster vil ligeledes få tilsendt et indbetalingkort, som
lejen bedes indsat på.
Alle vore gæster kan vælge at betale med EURO.
Norske og svenske kunder kan vælge at få lejebeviset udstedt i NKR og SKR. Bedes oplyst ved
booking.

 

POST
Hvis der ved feriehuset er opstillet en postkasse,
bliver posten leveret direkte til huset. Hvis ikke
der er en postkasse, skal posten afhentes på post
huset i Ulfborg, der ligger:
Døgneren Ulfborg, Holmegade 18, 6990 Ulfborg.
HUSK at postnummeret for alle feriehusområder i
kataloget er DK-6990 ULFBORG.


FJERNSYN
I kan se udenlandske, hovedsageligt tyske programmer, hvis der i katalogteksten for huset er
angivet, at huset er udstyret med parabol. Står der
blot fjernsyn, kan der kun ses to danske programmer via en antenne.
I kan ikke forvente at se f.eks. dansk TV3 eller DR2,
norske eller svenske programmer i feriehuset.

 

PARABOL
Der gives ingen garanti for, at det er muligt at
modtage DR1 og TV2, selvom huset har parabol.

 

TELEFONERING
Forvalg Sverige: 0046
Forvalg Norge: 0047

I flere af vore huse er der installeret telefon. Dette
kan være en telefon med tæller, en mønttelefon
eller telefon kun for indgående opkald. Overalt i
området er der desuden opstillet telefonbokse,
hvorfra der kan ringes med mønter eller telekort.
 

INFORMATION
Kan rekvireres ved at kontakte os eller besøge
vore hjemmesider på internettet under adresserne: www.feriepartner-ulfborg.com eller
www.ulfborg-turist.dk

Øvrige informationer om Vestjylland fås hos:
Turistgruppen Vestjylland,
Torvet 5, DK-6830 Nørre Nebel
Tlf.75 28 74 00 · Fax 75 28 86 76
www.visitvestjylland.com · E-mail: tgv@tgv.dk
 

ALLERGI
Kun ved huse beskrevet med „allergitestet, for
allergikere“ har De 100 % sikkerhed for, at der ikke
har været dyr i huset. Selvom der i husbeskrivelsen står „Husdyr må ikke medbringes“, kan husejeren eller dennes besøgende have haft husdyr
med under ophold i huset.
Feriepartner Ulfborg tager forbehold for allergireaktioner i forbindelse med støvallergi. Vær opmærksom på, at huse med træ- eller klinkegulve
er at foretrække for personer med støvallergi.

 

AFSTANDE
Afstande er målt i luftlinie.

 

DEPOSITUM
Der opkræves altid et depositum på poolhuse på
mindst Dkr. 1.146,-. Ligeledes opkræves der depositum på mindst Dkr. 100,-, hvis der medtages
mere end et husdyr.
Derudover kan Feriepartner Ulfborg altid, også
ved ankomsten, opkræve et depositum hvis dette
skønnes nødvendigt.
Efter Deres afrejse bliver huset kontrolleret og
depositum tilsendt. Depositummet kan ikke
benyttes til modregning af energi- og telefonforbrug på afrejsedagen.


BADEVÆRELSE
Bruser findes i alle feriehuse. Da størrelse og indretningsmuligheder af badeværelset varierer
meget i feriehusene, kan såvel bruseniche som
håndbruser forefindes.

 

EL- OG OLIEMÅLERE
Man kan godt, selv i højsæsonen, bruge ca. 200
kwh pr. uge (poolhuse større forbrug). Strømmen
afregnes ved afrejsen hos Feriepartner Ulfborg.
I Danmark er målere indrettet således, at det sidste tal tæller hele kwh, der findes ingen komma
på målerne. I de huse der er udstyret med oliefyr,
er der monteret en timetæller, således at denne
tæller det antal timer oliefyret kører. Prisen pr.
time er afhængig af dysestørrelsen på oliefyret.
Man af-læser på samme måde, som med el, målertallet ved ankomsten og afrejsen, og dette afregnes hos Feriepartner Ulfborg.

 

GLEMTE SAGER
Glemte sager fundet i feriehusene bliver opbevaret hos Feriepartner Ulfborg i op til 3 måneder
efter indleveringsdatoen.
Ved eftersendelse af glemte sager opkræves et
ekspeditionsgebyr på Dkr. 100,- + forsendelsesomkostninger. Vi gør opmærksom på at glemte sager først bliver afhentet ved lejerskift og
afhentes ikke mens feriehuset er udlejet.

 

FORHÅNDSRESERVERING
Vi kan altid forhåndsreservere Deres drømmehus
for det efterfølgende år. Når feriehuset er forhåndsreserveret, modtager De fra os en bekræftelse på reserveringen. Før lejebekræftelsen kan
udfærdiges, må følgende dog være opfyldt:

• Feriehuset skal være givet til udlejning det
efterfølgende år.
• Feriehuset skal stå til rådighed i den ønskede
periode.
• Priser og eventuelle ændringer skal være fastlagt.
Når og hvis disse punkter er opfyldt, sender vi
lejebekræftelsen til Dem. Hvis ikke, modtager De
en liste over ledige huse.
 

RENOVATION
Ved huset findes enten en affaldscontainer eller
en affaldssæk, disse bliver ikke tømt hver uge, og
De kan ikke forvente at ankomme til en tom
affaldssæk eller container. Vi opfordrer alle vore
gæster til at sortere affaldet og bringe tomme
flasker, dåser, pap og papir til en af de mange
affaldsøer, der findes i området.

188 www.feriepartner-ulfborg.dk


GRUNDAREALET
I vore beskrivelser finder De ofte ordet „naturgrund“. Dermed menes f.eks. hede, højt græs,
ujævn jordbund, vildtvoksende enge osv. Disse
„naturgrunde“ er af ejeren overladt til naturen
selv. Derfor må De ikke regne med at De kan
benytte hele grunden og kan ikke fordre grunden
klippet, så f.eks. børnene kan spille bold.

 

HAVEMØBLER
Der vil i alle feriehuse være havemøbler til rådighed, dvs. bord og stole. Parasol, liggestole og hynder indgår ikke under betegnelsen havemøbler,
og kan derfor ikke forventes at være i huset.

 

HUSDYR
Ved feriehuset kan hunden løbe på grunden, men
kun der. Såfremt De ikke har fuld kontrol over
hunden, tænk på Deres naboer og sæt hunden i
snor. Husk venligst, at hunde altid skal føres i
snor i naturen. Hunde må under INGEN omstændigheder opholde sig i møbler og senge.
Kontroller venligst i husteksten, hvorvidt det er
tilladt at medbringe husdyr. Det er max. tilladt at
medbringe 1 hund/kat i feriehuset. Der skal indhentes tilladelse fra ejeren, hvis der medbringes
mere end et husdyr. Der kan desuden opkræves
et depositum pr. husdyr herfor. Hvis husdyr ifølge
kataloget ikke er tilladt, gælder dette med hensyn
til udlejning, og ikke ejerens brug af feriehuset.
Det er derfor muligt, at ejer eller andre har haft
husdyr med i feriehuset. Kun hvis der i kataloget
direkte nævnes „allergitestet, for allergikere“, har
De 100 % sikkerhed for, at husdyr ikke har været i
feriehuset.

 

HUSDYRGEBYR
Ved visse huse opkræves et husdyrgebyr pr. husdyr. Beløbet er til dækning af den ekstra slitage,
der er på huset ved medbringning af husdyr og
betales ikke tilbage. Hvor dette er aktuelt, fremgår
det af den pågældende husbeskrivelse og som
ekstra beløb på lejebekræftelsen.

 

MØNTVASKERI
Hvis man i ferietiden ønsker at få vasket, kan man
i Vedersø Klit eller Thorsminde både få vasket, tørret og strøget sit tøj. Bemærk venligst at, vi efterhånden har flere huse med vaskemaskine.

 

REJSEINFORMATIONER


De modtager ved ankomsten diverse informationer. Ønsker De yderligere oplysninger er De velkommen til at kontakte os.
INDKØB
Indkøbsmuligheder findes overalt i området. I
sommerperioden har dagligvarebutikkerne i feriehusområderne åbent alle ugens dage, derudover
begrænsede åbningstider.
 

INDRETNING

Feriehusene er indrettet efter ejernes smag og
behov. Man kan ikke regne med, at der i alle feriehusene er skabe og hylder nok. Også køkkenudstyret er forskelligt fra hus til hus. Møbleringen
af husene kan der også være meget forskel på.
Vi har i teksten forsøgt at fremhæve de huse, der
er særdeles godt møbleret og indrettet. Står der i
teksten intet om dette, er indretningen og møbleringen ganske normal. Det kan være ældre møbler.
Vinduer
Vi gør opmærksom på at alle vore feriehuse ligger
i områder hvor vinden ofte blæser. Et hus der har
fået pudset vinduer kan derfor dagen efter se ud
som der ingen vinduespudsning er foretaget.
Vi beder om Deres forståelse herfor.


KAMIN/BRÆNDEOVN
I mange feriehuse er der opsat kamin/brændeovn. Disse kan være bygget af sten eller være en
brændeovn af støbejern. Varmen fra disse ovne er
forskellig. En kamin varmer kun omkring selve ildstedet. Man skal passe godt på, at gnister ikke
springer ud på gulvtæppet. En brændeovn kan
opvarme hele huset og er meget effektiv. Det er
sjældent, at der ved huset er brænde til kaminen/
brændeovnen. Dette kan købes hos de handlende, er tørt og kan suppleres med briketter. Man
må ikke samle brænde ved stranden, idet dette
indeholder salt og skader brændeovnen, og er
meget farligt i en kamin. Ligeledes er det forbudt
at hente brænde i skoven eller ved nabohuset.

 

LYSTFISKERI
I Danmark kræves ved lystfiskeri et statsligt fisketegn. Dette kan købes hos Feriepartner Ulfborg
og fås for en dag, en uge eller 12 måneder.
Fiskekort til de forskellige fiskesteder kan derefter
købes hos Feriepartner Ulfborg.

 

LÆGER
Læger i Ulfborg-Vemb området, der kan kontaktes
mellem kl. 8.00 og 16.00:

Lægehuset
Bredgade 32, 6990 Ulfborg, tlf. 97 49 18 22
Ken Hermansen
Bredgade 16, 6990 Ulfborg, tlf. 97 49 11 35
(kun efter telefonisk tidsbestilling)
Elisabeth Borch
Bredgade 12, 6990 Ulfborg, tlf. 97 49 25 88
(kun efter telefonisk tidsbestilling)
Lægehuset
Stationsvej 5, 7570 Vemb, tlf. 97 48 10 66
Konsultation efter aftale mellem kl. 9.00 og 16.00.
Hverdage mellem kl. 16.00 og 8.00, weekends
og helligdage kontaktes vagtlægen på
tlf. 97 84 18 00. Ved akutte tilfælde kontaktes
alarmcentralen på tlf. 112.
 

LOPPER/INSEKTER
Desværre hænder det, at kæledyr medbringer
lopper i vore feriehuse. Den sidste lejer, der har
medbragt dyr i feriehuset vil blive ansvarliggjort
for lopper, og skal afholde alle omkostninger for
behandlingen af huset. Feriepartner Ulfborg er
gerne behjælpelig med sprøjtning og behandling
af feriehuset.
Det skal understreges, at Feriepartner Ulfborg
ikke er forpligtet til at stille et andet feriehus til
rådighed, hvis der konstateres lopper i det lejede
hus. Såvel Feriepartner Ulfborg som husejer kan
ikke gøres ansvarlig for insekter i eller omkring
boligen.

 

RENGØRING
Man skal efterlade huset rent og pænt før afrejse.
Dertil hører vinduespudsning, støvsugning, at feje
og tørre af. Er der trægulve i huset, skal disse både
støvsuges og vaskes.
Køkkenting (komfur, skabe og porcelæn) og køleskab vaskes af – og husk at lade lågen stå åben.
Tænk på Deres levnedsmidler, lad det ikke blive
stående i køkkenskabe og køleskabet.
Vi kan tilbyde en rengøring.
Når De modtager Deres lejebevis, er der vedlagt
en seddel til bestilling af slutrengøring. Ved bestilling af slutrengøring gælder det rengøringen
efter Deres afrejse. Vi kan ikke give garanti for, at
de forhenværende lejere har bestilt en rengøring.
Husene bliver alligevel kontrolleret af vore medarbejdere eller af husejeren.



PRISER – RENGØRING
1 – 50 m2 Dkr. 515,

51 – 100 m2 Dkr. 625,101 – 150 m2 Dkr. 840,151 – 200 m2 Dkr. 990,201 – 250 m2
+ poolhuse Dkr. 1100,251 – 350 m2 Dkr. 1825,
Rengøring af køkkenredskaber hører ikke til en
slutrengøring.
 

SOVERUM
Soverummene er ofte små med smalle senge.
Sengestørrelsen er typisk 70 x 200 cm for en
enkeltseng og 140 x 200 for en dobbeltseng og
70 x 190 for køjesenge. Ofte har dobbeltsengene
en stor madras – men de kan også være todelt.
Kontakt os for yderligere information så De altid
medbringer det rigtige lagen. Madrasserne kan
være springmadrasser eller af polyester, og sengen kan godt være hårdere, end man er vant til.
Hvis der er børn med, som har problemer med at
ligge tør, beder vi Dem venligst tage højde for
det. Hovedpuder og dyner er i husene.
Sengelinned, viskestykker, håndklæder og bordduge skal medbringes.

 

STRANDEN
Stranden er tilgængelig for alle. Det er en naturstrand, hvor man ikke skal betale afgift. Der bliver
hvert år foretaget strandrensninger mindst 2
gange i månederne juni og juli. Disse strandrensninger kan desværre blive ødelagt af en storm
næste dag, og man vil ikke kunne se at stranden
dagen i forvejen er blevet renset. Stormen sætter
sit præg på stranden og klitterne. De store efterårsstorme kan fjerne store klitområder. Der ofres
hvert år store beløb på kystsikring, så det er
meget vigtigt at De og Deres børn ikke rutscher
ned ad klitterne.

 

STRØMSPÆNDING
Alle huse har 220 V.

 

SYGESIKRINGSBEVIS
Vi anbefaler Dem at medbringe Deres sygesikringsbevis.

 

SWIMMINGPOOL
Ved reservation af et hus med swimmingpool
opkræves et depositum på Dkr. 1.146,-.
Depositummet kan ikke modregnes med afregning af energi- og evt. telefonforbrug ved afrejsen, men eftersendes, når huset er blevet kontrolleret og godkendt af vore ansatte eller husejeren

selv efter lejemålets ophør.
Husk at i de huse, hvor det er tilladt at medbringe
husdyr, må dyrene under ingen omstændigheder
opholde sig i poolafdelingen ej heller i sparummet.
Vandkvaliteten i huse med swimmingpool kontrolleres hver 7. dag enten af husejeren selv eller
en ansat fra Feriepartner Ulfborg.
 

SPABAD
Ved ankomsten udleveres 4 stk. SUNWAC 3-tabletter, som er beregnet til at fjerne den mængde
bakterier, en enkelt person afgiver til vandet pr.
bad.
Et spabad kan ikke køre, før der er fyldt vand op
til 10-15 cm over dyserne. I huse med store 110 l
varmtvandsbeholdere kan spabadet fyldes op
med varmt vand, mens der ved mindre beholdere
må påregnes en opvarmning af vandet ved hjælp
af dyserne, hvilket tager min. 1 time.

kWh


ENERGIFORBRUG
Energiforbruget i huse med swimmingpool ligger
fra ca. 500 kWh pr. uge og opefter alt efter årstid,
antal beboere og brug af elektrisk udstyr.
I huse med spabad og sauna ligger energiforbru
get fra kwh 150 og opefter pr. uge.
Vi anbefaler jer i løbet af lejeperioden at kontrol
lere forbruget.


BRUSETEMPEL/DAMPBAD
En interessant og nyskabende type bruser til
badeværelset. Brusetemplet er formet som en
kabine, og giver den maksimale brusekomfort.
Brusetemplet har flere massagebrusere, som kan
indstilles efter ønske – ligesom man selv bestemmer temperaturen.

 

PRISER
Priserne er anført i DKR ved de enkelte huse og
gælder for 1 uges leje. Priserne er gyldige i perioden 7/1-2007 til 13/1-2008.
Alle priser kan også oplyses i EURO / NKR og SKR.
Ligeledes har Feriepartner Ulfborg bankforbindelser i alle de nævnte lande og det er derfor
også muligt at betale i de foranstående valutaer,
hvis det måtte ønskes.
Alle priser er excl. el, varme, telefon, ekstra inventar m.m. Alle ydelser opkræves særskilt. Danske
kunder vil sammen med lejebeviset få tilsendt et
indbetalingskort. Til norske og svenske kunder
udsteder vi gerne lejebeviset i NKR og SKR – vort
kontonummer i det respektive land oplyses på
lejebeviset. Møntform bedes oplyst ved booking.
Desuden har alle vore kunder mulighed for at
betale i EURO.

 

VARMEPUMPE / KLIMAANLÆG
Klimaanlæg er en strømbesparende varmepumpe, der kører på 220 volt og holder huset varmt
hele året – min. 16 grader. Det betyder, at det er
særdeles økonomisk at varme op i de kolde perioder, og om sommeren virker det afkølende.

 

TEKNISKE INSTALLATIONER
I mange huse står vaske- og opvaskemaskine,
mikrobølgeovn, TV, radio, dybfryser, tørretumbler,
sauna, solarium, telefon, swimmingpool, spabad
og lignende til rådighed for lejeren. Kortvarige
afbrydelser kan forekomme. Feriepartner Ulfborg
formidler straks efter Deres anmeldelse af fejl og
mangler kontakt til fagmand/montør for reparation af disse tekniske installationer. Vær opmærksom på leveringstid af evt. reservedele m.m.

Ved fejl/mangler kan der ikke gøres krav på
skadeserstatning, prisreduktion eller tilbagebetaling af dele af lejen.
 

UNGE FRA 5-10 PERS.
(Specielt i julen, til nytår og påske). Da vi har haft
problemer med udlejning af feriehus til unge
mennesker (beskadigelse af ting og manglende
rengøring), har vi været nødsaget til – for grupper
på 5-10 personer – at fastsætte en aldersgrænse
på 26 år. Vi beder om Deres forståelse herfor.
Dette gælder naturligvis ikke for:

• Unge mennesker, der holder ferie med deres
forældre
• 2 eller 4 unge mennesker, som vil leje et hus
sammen.


PERSONANTAL
Ved bestilling af feriehuset opgiver De, hvor
mange personer der er i huset i lejeperioden.
Dette personantal må ikke overskrides. Hvis De får
besøg, skal dette meddeles Feriepartner Ulfborg.
Hvis vi ved kontrol finder for mange i huset i forhold til det opgivne antal i lejebeviset, kan dette
medføre bortvisning af de personer, der er for
mange i huset.

 

RENOVERING/NYBYGGERI
Måske forekommer der under Deres ferie byggelarm. Feriepartner Ulfborg kan ikke vide, hvor og
hvornår huse bliver bygget eller renoveret, og kan
derfor heller ikke drages til ansvar herfor.

 

EKSPEDITIONSGEBYR
Der opkræves et ekspeditionsgebyr på Dkr. 75,
pr. lejekontrakt til dækning af porto m.m.