Børneoplevelser

Velkommen til en anderledes og hyggelig ferie i børnehøjde...
Feriehusejerne og vi bestræber os fortsat på at gennemføre forbedringer, der tager hensyn til børnefamilier. Fordi rammerne om ferien skal være i orden.

I det børnevenlige hus kan familiens egen rytme opretholdes. I har eget køkken og kan spise, når det passer med jeres vaner. Børnene kan lege i trygge omgivelser og sove til middag i fred og ro, mens forældrene kan slappe af i haven eller på terrassen. Udover dette er der mange huse, der har andet børnevenligt udstyr. Flere og flere af vore feriehusejere er blevet rigtig gode til at finde på nye tiltag, der kan forbedre familieferien.

Børnefamilier har særlige ønsker og behov, når det gælder ferie. Derfor har Feriepartner Danmark opfundet konceptet BØRNEVENLIGE HUSE. 

Minimumskrav:
I huse, der er godkendt som børnevenlige, skal følgende krav være opfyldt: 

  • Vaskemaskine
  • Sandkasse med låg og fint sand
  • Gynge
  • Høj barnestol
  • Barneseng
  • Babybadekar
  • I huse med to etager: Gitterlåge foran trappen.

Mød masser af nye legekammerater – også når du er på ferie...
Flere gange om dagen arrangeres der i perioden 1/7–1/9 aktiviteter for børn – både store og små. Vore populære aktivitetsværter sørger for, at ingen keder sig.

Der laves forskellige former for aktiviteter. Alle aktiviteter foregår på dansk og tysk. Aktiviteterne henvender sig til hele familien, flere er endda lagt an på, at forældrene skal være med.

Det er gratis at deltage i Træfpunkt, når du har booket din ferie hos os (normalpris kr. 40,-). Ved nogle aktiviteter er der en deltagerbetaling, mens andre er gratis.

Få mere at vide hos/rekvirér program:
Træfpunktkontoret
E-mail: vedersoe@ulfborg-turist.dk  
Tlf. 97 49 51 99
www.ulfborg-turist.dk
www.treffpunkt.dk